Brancheorganisationen
Dansk Mølleinstitut
Vi er en ny brancheorganisation, der arbejder for at gamle vind- og vandmøller genaktiveres. Vi vil fremme en levende bygningskultur og genskabe møllerne plads i naturen, til gavn for samfundet.
Et udvalg af det vi arbejder med som brancheorganisation:
ER DU MØLLEEJER, REGISTRER DIG SOM MEDLEM

Tag del i rejsen med Dansk Mølleinstitut
Vi har brug for dig og din mølle
Slut dig til os for en bedre fremtid for vores kulturarv. Vores mål er at bevare og genaktivere møllerne til gode for lokalsamfund, erhverv og turismen
Fordele ved at være medlem…
Herunder har du en række tilbud, som vi arbejder på at tilbyde dig
Lovgivning og forsikring
De fleste mølleejere og møllelaug oplever ofte bureaukratiske processer, lovgivning og regler der bremser de udviklingsprocesser, som møllerne har potentiale til at udvikle. Det vil vi som brancheorganisation være med til at gøre enklere.
Vi vil sikre mølleejernes mulighed for forsikring af deres møller i samarbejde med mølleejere og forsikringsselskaberne.
Møllebygger uddannelsen
Vi mangler uddannelse der skaber kompetente håndværkere, der kan varetage det store arbejde det er at restaurere og vedligehold de gamle møller. Vi vil samarbejde med VEU-godkendte institutioner og tilbyde særlige kurser og forløb med erfarne møllebyggere/håndværkere. Vi ønsker at få møllebyggere til at varetage renoveringen af de danske møller.
Ressource og Videnscenter
Vi vil udvikle en digitalplatform hvorfra vi kan tilbyde viden og undervisning om byggetekniske færdigheder.
Målet er at oprette en ressource bank der henvender sig til mølleejere, møllepassere, håndværkere og interessenter.
Ambassadører og partnerskab
Som ambassadør i vores Dansk Mølleinstitut, vil dit bidrag være værdifuld og nødvendig for at genaktiveringen af møller i det ganske land, skal lykkes. Læs her, hvordan du kan bidrage
Vi har brug for et samarbejde med både erhvervliv, iværksættere, håndværkere, forskere og frivilligt netværk.
Møllepasser-bevis
Vi ser ofte en tendens til at møllerne, når de endelig er blevet renoveret, ender med at stå som et dødt monument og ikke bliver et aktiv for kommunerne og lokalmiljøet i dens egentlige forstand. Det vil vi ændre på ved at tilbyde undervisning af møllepasser, rådgivning til mølleejere og sikre undervisning i værktøj og materialer der skal anvendes for møllerne pasning.
Turisme- og Innovation
I genaktiveringsfasen af en mølle, er det vigtigt at medtænke en cirkulær økonomi . Her kan partnerskab, både med erhverv og turisme få en stor betydning. Vi vil samarbejde med Destinationerne om udvikling af turismen samt andre innovative løsninger der kan berige landdistrikterne med fællesskab, kultur og økonomi.
Kurser for Rådgivere, Ingeniør, arkitekter og myndigheder.
Vi tilbyder undervisning og rådgivning til fag- og myndighedspersoner, der er sat til at administrere lovgivning godkendelser med de avancerede teknikker og historiske bygninger, som danske vind- og vandmøller kan kategoriseres som.

Se hvem vi er
Om Os
Vi er en passioneret bestyrelse dedikeret til at levere resultater til gode for vores kulturarv. Med fokus på innovation og samarbejde, hjælper vi mølleejere med at opfylde mål og ønsker for deres mølle.
Det siger vores NETVÆRK
Netværksreferencer
Læs hvad vores netværket siger om brancheorganisationen Dansk Mølleinstitut.
“Vi ser med glæde, at Dansk Mølleinstitut også vil engagere sig i at påvirke de politisk- administrative praksisser, som ofte er ødelæggende for drift af møllerne. Her er specielt vandmøllerne truet på grund af mange danske kommuners unødig strikse fortolkning af EU’s Vandrammedirektiv”.

Knud Erik Jørgensen
Direktør, Danmarks KULTURARV
“Den Gamle By har med interesse fulgt dette initiativ. Det ligger også os meget på sinde, at der skabes et netværk, som øger fokus på bevaring af gamle vind- og vandmøller. På museet har vi tre møller; en vandmølle fra Djursland; en vanddrevet stampemølle fra Fyn, samt en (vind) stubmølle fra Sønderjylland. Så vi har en direkte interesse i, at der fastholdes viden og kompetencer på mølleområdet, så vi via dette netværk og videnscenter, kan kvalificere vores arbejde med fortsat god bevaring af vores møller…”

Niels Meyer
Bygningschef, Den Gamle By
“Hvorfor et Mølleinstitut og Mølleværksted? Vindmøller såvel som vandmøller har været en del af dansk kultur og økonomi siden 1200-tallet. I dag er der ca. 600 vind-og vandmøller tilbage, men kun få kompetente møllebyggerfirmaer. Hos rådgivere og myndigheder står det heller ikke for godt til, der findes meget få med specialviden om møllernes byggeteknik. Hvis der ikke gøres noget nu, vil der om få år ikke være kompetencer tilbage i Danmark til at bevare og instandsætte møllerne – et stort tab for den danske kulturarv. Derfor er der behov for Dansk Mølleinstitut (red)…”

Åse Nygaard
Forkvinde for Elstrup Mølle- og Møllerimuseum.
Stor tak til vores sponsorer
